I Aalborg kigger man i disse dage på en mulig ny mand i angrebet. Den 22-årige østriger Niclas Bickel er nemlig på prøve hos AaB, efter han selv tog initiativet og rakte ud til klubben for at få chancen for at vise sig frem.
Bickel har tidligere spillet for mindre klubber i Østrig og har desuden haft college-fodbold i USA på CV’et. Han var med til tirsdagens træning og får også mulighed for at vise sig i en intern kamp.
AaB ligger aktuelt nummer seks i Betinia Ligaen, og klubben har tidligere også været sat i forbindelse med den japanske midtbanespiller Soma Anzai.
