Imorgen kl. 19.00 sætter AaB for alvor turbo på foråret på Aalborg Portland Park, når Hillerød Fodbold gæster efter tre måneders pause. Før afspark ruller Happy Hour i fanzonen fra 17.00 til 18.00 med rabat på øl og vand og masser af underholdning: DJ Møgelmose, Goal Station, ansigtsmaling, bordfodbold, Faxe Kondi-mål, ny specialøl og lahmacun-pizza. Billetter fås på www.billet.aabsport.dk.
