Fodboldens Disciplinærinstans har idømt AaB en bøde på 50.000 kroner.
Årsagen ligger i hændelserne under hjemmekampen mod Hillerød den 27. februar.
I kampens 27. minut blev kampen afbrudt i to minutter, efter tribunen kastede tennisbolde, papirsedler og et ølkrus.
Derudover blev der anvendt tre pyrotekniske midler.
Denne episode ses som en tydelig protest mod klubbens tyske ejerskab.
En lignende episode mod Horsens i august sidste år kostede 35.000 kroner.
